Tea Tree Oil anvendelse

Tea Tree Oil anvendelse

Teatreeolie har en lang række anvendelsesmuligheder. Uanset hvad det bruges til, er det teatreeoliens antibakterielle og antiseptiske egenskaber, der skaber virkningen. Den æteriske olie er det koncentrerede udtræk, hvorfor olien udelukkende bør bruges udvortes i fortyndet form og i ganske små mængder. Inden olien bruges flere steder på kroppen, kan man fortynde et par dråber i et glas vand og påføre på håndleder – blot for at teste, hvorvidt du egentlig kan tåle olien. Hvis ikke huden kløer, svier eller irriterer, kan du trygt bruge den i din daglige rutine – og få de gode effekter ud af olien.

Hvad kan teatreeolie bruges til?

Umiddelbart kan det så virke paradoksalt, at det netop er kløe og irriteret hud, som teatreeolien kan hjælpe på. Døjer du med eksemhud, kan det være én blandt andre ting, som du måske søger hjælp til. I dette tilfælde, vil det være oplagt at finde en fugtighedscreme med teatreeolie i, eller simpelthen blande nogle dråber i din yndlingscreme. Ganske vist, er teatreeolien kløestillende, men den er også ofte udtørrende – noget, som du formentligt kender og netop også ønsker at afhjælpe.

En rens der indeholder teatree

En anden måde, hvorpå du både slipper af med kløe, irriteret og tør hud, er ved at bruge en rens med teatreeolie morgen og aften (det kunne være denne) – for så at vaske den af igen efter et par minutter. Efterfølgende, fugter du huden – gerne med en helt naturlig og parfumefri olie, som fx hybenkerneolie, der er rig på særligt A – og C-vitamin. Herved skabes en ganske fin symbiose mellem det gode fra teatreeolien, den kløestillende effekt, og hybenkerneolien, den dybe blødgørende effekt.

Denne procedure giver ligeledes mægtig god mening at benytte, hvis du oplever, at eksemen viser sig som tørre, hvide flager. Her er det måske ikke nødvendigvis kløe, der er det store problem, men snarere irritationen – på flere måder. Teatreeolien kan på længere sigt være dét, der mindsker dette eksemsymptom. Uanset om du renser eller fugter med teatreeolien, bør du altid fokusere på at behandle eksemen indefra. Du har garanteret læst en masse og ved allerede, hvad der virker og ikke virker – for dig. Vi er alle helt forskellige, fra celle til hårstrå – måske kan din læge, psykolog eller naturlæge guide dig tættere på dine helt individuelle behov og mangler. Et råd herfra, som de fleste oplever stor gavn af, er at indtage 2 spsk. rene, vegetabilske olier dagligt, som fx hampefrøolie, kæmpenatlyseolie eller kokosolie.

Teatreeolie til håret

Se produkter til håret. 

Teatreeolien er stadig kun til udvortes brug, som også kan hjælpe på andre former for hudeksemer, heriblandt skæl.

Fremgangsmåden er atter den samme, men da dit hår også berøres hér, er der nogle tips og tricks, som du måske vil finde relevante. Først og fremmest, findes der shampoo, balsam og hårkur med teatreeolie i. Det er en hurtig løsning, der kan give mening, hvis du ikke har alverdens tid til at kreere din egen helseblanding til hverdag. Hvis du har ekstra overskud eller måske ikke tåler de eksisterende produkter, kan du igen selv blande. Vælg i dette tilfælde en naturlig, parfumefri og eventuelt silikonefri shampoo, som du finder passende. Gerne i shampoo med beroligende planter og urter, så som aloe vera, kamille, grøn te, brændenælde og/eller morgenfrue. Du kan både dryppe olien i, inden shampooen puttes i håret, eller når du har skummet den op.

Afslut med en god olie, som fx mandelolie. Lad den sidde så længe, du gider. Hvis den får lov at virke natten over, opnås det bedste resultat. Her er du blot nødt til at vaske håret med shampoo igen om morgenen for, at det ikke fedter. Herved får du både behandlet kløen, irritation, skæl og tør hud i samme rutine – en rutine, der ikke kun kan hjælpe akut, men også forebyggende. Det skal nævnes, at dette både fungerer for dyr og mennesker i alle aldre. Vær særligt opmærksom på den sensitive hud hos babyer, børn og kæledyr, hvorfor du altid bør fortynde blandingen ekstra meget samt teste, hvorvidt de kan tåle olien, inden at du bruger den på et større område.

Der findes rigtig mange forskellige former for eksem, og dette skriv formår ikke at komme omkring dem alle. I stedet har jeg forsøgt at give tips til behandling af de mest gængse symptomer. Mennesker er holistiske, hvilket betyder, at det hele hænger sammen. Eksem er et symptom i form af en helt tydelig, fysisk besked fra din krop til dig. Det betyder, at du måske skal lede et helt andet sted inde i dig. Professionelle råd, psykiske såvel som fysiske, vil således altid være lige vigtige. Det kan fx være en kostmæssig syre-base-ubalance eller en følelsesmæssig ubalance, der forårsager din eksem. I dette skriv finder du fysiske tips med teatreeolie, der alt sammen bygger på erfaring – og det er måske lige netop den manglende brik for dig.

Teatreeolie til fedtet hud

Se produkter til fedtet hud. 

Teatreeolien bruges særligt ofte til fedtet hud, der har tendens til bumser og/eller urenheder. Det er denne fantastiske duo af det antiseptiske og antibakterielle, der gør olien helt ideel til dette formål. Igen findes der produkter, hvor teatreeolien er fortyndet i – både i form af rens, vask, toner, creme, serum og spot-stick. Den hyppigst brugte er dog den helt rene æteriske teatreeolie. Trods det anbefales altid at fortynde, er lokal behandling af bumser og urenheder det eneste område, hvor det kan forsvares at putte olien direkte på huden. Det vil svie og skabe rødmen, men hvis du kun påfører ganske lidt direkte på urenheden, kan det faktisk være denne svien, der netop er tegnet på, at olien har noget at bekæmpe lige dér. Du kender din hud bedst, så vurder, hvorvidt din hud finder det acceptabelt eller ej.

Teatreeolie til intimpleje

Se produkter til intim pleje. 

Intimpleje benytter også ofte teatreeolie, som den aktive ingrediens. Olien er helt naturlig, men har altså denne antiseptiske og antibakterielle virkning, der er helt afgørende i dette sensitive område. Hvad enten det er vask, fugt eller pleje efter barbering, er olien med til at passe på huden, bevare den korrekte pH-balance samt modvirke knopper eller rødmen. Det særligt vigtige hér er, at der bruges ganske, ganske lidt af den koncentrerede olie, hvorfor det ofte vil være nemmest at købe et produkt, der er færdigblandet, som fx i Australian Bodycare’s lyserøde serie.

Teatree til negle

Neglebånd drager også nytte af den antiseptiske og antibakterielle virkning. Særligt hvis neglene er angrebet af svamp, vil det være en god rutine at indføre. Lav et fodbad et par gange i ugen med 5-10 dråber teatreeolie i, lad virke og afslut så med teatreeolien fortyndet i en god fugtgivende olie, som fx abrikoskerneolie.