Tea Tree shampoo

Tea Tree shampoo

Teatreeolie i shampoo er et must, hvis du har en hovedbund, der har brug for ekstra pleje. Hvad enten det er en form for eksem eller skæl, kan teatreeolie være en forebyggende samt akut redning at have ved hånden.

Der findes produkter, der har gjort arbejdet for dig, som fx Dr. Organic eller Australian Bodycare. Kombinationen af en fugtgivende, plejende og rensende shampoo med den antiseptiske teatreeolie skaber en symfoni, der kan bringe balance tilbage til din hovedbund. Ligesom ved lusebehandling, kan du også her selv blande nogle dråber i din yndlingsshampoo, balsam og/eller hårkur. Som udgangspunkt er det kun en fordel at lade olien virke så længe som muligt. Herved får olien virkelig lov at virke, men kan også genere, hvis din hovedbund netop er særligt sensitiv. Du kender dig selv bedst, og må tage de valg, der føles mest rigtige for dig.

Jeg ville altid afslutte en dyb rens, som en shampoo med teatreeolie er, med masser af fugt. Mine favoritter er ganske almindelige mandelolie, avocadoolie eller ricinusolie/castorolie/amerikansk olie. Mandelolien er ideel til dig, der har skæl eller skællignende symptomer i form af tørhed, flager eller kløe, idet denne olie er spækfyldt med B – og E-vitaminer. Avocadoolien er bedre, hvis du oplever mere intense tegn på eksem, hvorved huden er rød og/eller kløende. Denne olie er rig på E- og A-vitamin, der reparerer, beskytter og fremskynder dannelsen af nye, stærke hudceller. Ricinusolie er ligeledes rig på B – og E-vitaminer, men fordi konsistensen på denne olie er særligt tyk, vil det give god mening at bruge den, hvis du følger at hårsækkene er svage. Det kan fx vise sig ved hårtab og/eller tyndt hår. Ovenstående eksempler varierer meget fra menneske til menneske, men generelt er eksem symptomer på dybere problematikker, der altid bør være det centrale fokus i behandlingen. Du kan læse mere omkring valg af shampooer, hvis du ønsker at dyrke dine krøller.