Tea tree oil mod bumser

Tea tree oil mod bumser


Teatreeolien bruges særligt ofte til fedtet hud, der har tendens til bumser og/eller urenheder.

Det er denne fantastiske duo af det antiseptiske og antibakterielle, der gør olien helt ideel til dette formål. Igen findes der produkter, hvor teatreeolien er fortyndet i – både i form af rens, vask, toner, creme, serum og spot-stick. Den hyppigst brugte er dog den helt rene æteriske teatreeolie.

Trods det anbefales altid at fortynde, er lokal behandling af bumser og urenheder det eneste område, hvor det kan forsvares at putte olien direkte på huden. Det vil svie og skabe rødmen, men hvis du kun påfører ganske lidt direkte på urenheden, kan det faktisk være denne svien, der netop er tegnet på, at olien har noget at bekæmpe lige dér.

Du kender din hud bedst

Du kender din hud bedst, så vurder, hvorvidt din hud finder det acceptabelt eller ej. Det kan tage mange år at lære sin hud at kende.

Fedtet/uren/olieret og kombineret hud kan være særligt svær at forstå, og den eneste vej frem er at opbygge din egen erfaring. En ofte misforstået teori er, at huden har mindre behov for fugt, når den i forvejen og af natur hurtigt danner meget overskydende olie. Når huden så udtørres yderligere kan det netop fremprovokere, at huden således må fugte endnu mere selv. Herved skabes der altså endnu mere olie, der kan tilstoppe porerne yderligere. Fedtet vil altså hobe sig op og ofte vise sig som en bums/”urenhed”.

Det bør understreges, at bumset hud netop ikke er “uren”. Den er enormt gennemfugtet og har derfor, som forklaret, tendens til bumser, der kan skabe et udseende, der kan virke knap så fejlfrit og flawless. Det er en vigtig forskel, der skaber en helt anden positiv indstilling til sig selv og sin hud.

En olieret hudtype med tendens til bumser bør også være særligt opmærksom på at opbygge en god vaskerutine efter sport. Den daglige rytme bør hverken være mere eller mindre end én vask morgen og én vask aften, men du bør være opmærksom, når du fx sveder efter en løbetur. Sved tilstopper porerne ganske hurtigt, hvorfor det er vigtigt at tage et bad lige efter – som de fleste nok også gør.

Det er ideelt at træne om morgenen, således det passer med det sædvanlige morgenskyl – og ellers er det simpelthen et spørgsmål om at tilpasse dagen efter det, så der ikke fremprovokeres en ubalance i huden. Igen, vil det lette hele rutinen at bruge en vaskegel, der naturligt indeholder teatreeolie. Den stærke antibakterielle og antiseptiske effekt er naturlig og dermed også mild nok til at kunne bruges i alle andre steder på kroppen. Har du sensitiv hud eller tiltænker du teatreeolien til børn er det igen vigtigt lige at teste ét enkelt, lille sted først.

Kun din erfaring kan gøre dig klogere. Husk altid at give nye produkter lov at virke mindst 14 dage, inden du vurderer deres effekt. Ofte handler det ikke blot om akut behandling, men ligeså meget den forebyggende virkning – som netop er hele essensen i det antibakterielle.

Du kan også læse om Tea Tree Oil mod akne her.